Nintendo siger fortsat ingenting om Nintendo NX, selvom tonsvis af plausible lækagesager fortsat strømmer ud på internetter fra et hav af forskellige kilder. Det seneste skud på stammen kommer fra insideren Emily Rogers, der via Twitter har kommet med en række påstande om den kommende konsol.
For det første påstår Rogers, at konsollens prototype havde en touch-skærm med multitouch-funktion, der kørte i 720p på daværende tidspunkt. Dette lader altså til at gå slag i slag med et andet rygte, der siger at Nintendo NX i virkeligheden er en håndholdt konsol med en stander, så du kan sætte den til dit fjernsyn derhjemme.
Derudover siger Rogers, at standeren har haft 2 USB-porte i prototypestadiet. Dette har ikke som sådan en indvirkning på antallet af spillere, da vi går ud fra at controllere forbindes trådløst, og vi er tradtionelt set vant til to USB-porte på konsoller.
Rogers siger dog, at begge disse påstande sker ud fra prototypen, så begge dele kan have ændre sig siden da.
Afslutningsvis siger Rogers, at en tidligere rapport om at Pokémon-udvikleren Game Freak er tæt forbundet til konsollen er korrekt.
Vi afventer stadig officiel information om konsollen, der burde ramme gaderne til marts.