Nogle No Man's Sky-spillere har fået pengene tilbage fra Sony og Valve

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-08-29

Mange spillere der har investeret i No Man's Sky tidligere på måneden har følt sig snydt, da det spillet eftersigende er udkommet uden nogle af de features, som udvikleren har talt om i løbet af spillets udviklingsperiode.

Det har ledt spillere til at klage til både Sony og Valve, og kræve en refundering af deres penge. Ifølge mange brugere på Reddit og NeoGAF, har begge firmaer nu valgt at give efter, og en lang række refunderinger er blevet bekræftet.

Dette er ikke som sådan mærkeligt for Valve, da de allerede har en refunderingspolitik på plads for Steam-brugere, men Sony er ikke i samme båd. Derudover påstår én spiller, at han har fået refunderet sin kopi af No Man's Sky på PlayStation 4, efter at have spillet det over 40 timer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage