Antallet af PlayStation Plus-spil stiger ikke

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-08-29

For nylig steg prisen på det årlige PlayStation Plus-abonnement med $10 i USA og Canada, og det er mange forbrugere meget sure over. De vil dog ikke blive mildere når de finder ud af, at Sony ikke har i sinde at ændre antallet af gratis titler, som bliver gjort tilgængelige hver måned på PlayStation 4, PlayStation 3 og PlayStation Vita.

Lige nu kommer der to spil på hver platform, hvor flere af titlerne tit er tilgængelige på mere end én platform.

En forbruger spurgte PS Plus EU Community Manager Frannifer om netop antallet af PlayStation Plus-spil oven på prisstigningen, og her var svaret ganske enkelt:

"yeah, we haven't announced any other changes to PS Plus."

Der skete en stigning i Europa sidste år, så derfor vil prisen i Danmark eftersigende ikke blive påvirket.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage