Bare få timer efter at have delt hvad der ligner den første tegning af PlayStation 4 NEO, så har Foxconn-medarbejderen også afsløret konsollens potentielle pris.
Han har åbenbart nævnt i samme åndedræt (via Gamingbolt), at konsollen vil koste cirka 3000 kinesiske yuan ved udgivelsen, som svarer til omtrent $450, altså $50 mere end den originale PlayStation 4-konsol gjorde ved sin udgivelsen.
Samtidig lader det til at PlayStation formelt vil løfte sløret for en Slim-udgave af PlayStation 4-konsollen, som forventes at have en langt lavere pris end de klassiske $400, så Sony kunne ende med at stå ganske stærkt på markedet med en budgetudgave af PlayStation 4'eren, og den lidt stærkere NEO til $450.
Det er svært at oversætte direkte til danske kroner, da prisen tit er højere end en direkte valutaomregning, men det svarer cirka til 4000 kroner.
Er denne pris højere eller lavere end du havde forventet?