Amazon er tit en ganske troværdig kilde når det gælder lækager, så da de i sin tid kunne sælge Metal Gear Solid V: The Definitive Experience, så var vi rimelig sikker på at den var god nok. Nu har vi endelig en officiel bekræftelse.
Konami har afsløret, at Metal Gear Solid V: The Definitive Experience udkommer på PC, PlayStation 4 og Xbox One d. 11 oktober, og at denne udgave indeholder både Metal Gear Solid V: Ground Zeroes og Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, såvel som alle udvidelser til spillets online-komponent, Metal Gear Online.
Spillet koster €39.99.
Desværre lader det ikke til at det ufærdige tredje kapitel som Hideo Kojima arbejdede på, men som ikke er en del af det færdige spil, vil være en del af pakken.