I Danmark er gaming og særligt e-sport gået hen og er blevet en accepteret uddannelsesvej for unge, og derfor kan en lang række skoler i landet lige nu tilbyde særlige eportslinjer. Nu viser en ny rundspørge foretaget af metroexpress, at forespørgslen på disse linjer er enorm. Rundspørgen er foretaget blandt 11 skoler med esportslinjer, der alle melder fuldt booket, og har måtte lave ekstra venteliste og åbne op for yderligere undervisning.
"Det giver en elevmasse, der normalt ikke er at finde på vores skole" siger Annemette Hess, der er forstander på Frøslevlejrens Efterskole.
Denne voksende bevågenhed omkring gaming esport er samtidig nået Dansk Atletik Forbund, der har sat esport på programmet til næste års skole OL, et arrangement hvor børn fra 4. til 7. klasse dyster i en række klassiske olympiske discipliner som højdespring og hammerkast.
"Nu er vi klar til at invitere flere idrætter ind, så i år er der e-sport, bueskydning og roning" siger projektleder Signe Hedemann Mikkelsen om tilføjelsen.
Derudover har Statens Institut for Folkesundhed tidligere foretaget en undersøgelse, der viser at hvor cirka 800 levede af gaming i 2010, anslås det til at være cirka 9000 sidste år.