Uncharted-filmen er blevet droppet fra Sonys filmkalender

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-02

Uncharted-filmen har været igennem mange besværligheder i løbet af de seneste par år, men sent i juli blev manuskriptforfatteren bag The Grey, Joe Carnahan, sat til at omskrive manuskriptet, og så sent som i nat skrev han via Twitter, at han er meget tilfreds med filmens åbningsscene:

"The opening scene for UNCHARTED...at least in script form, is really, REALLY GOOD."

Dog er alt ikke rosenrødt, for Comingsoon har nemlig lagt mærke til, at filmen helt er blevet fjernet fra Sonys filmkalender. Før skulle filmen være udkommet d. 30 juni 2017, men nu lader det til at Sony vil vente indtil de har en konkret udgivelsesdato de ved de kan holde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage