Assassin's Creed: The Ezio Collection får udgivelsesdato af Amazon

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-02

Hvis man skal tro på samtlige nylige rygter, er der ikke meget tilbage vi ikke ved om Assassin's Creed: The Ezio Collection. Samlingen består angiveligvis af Assassin's Creed 2, Assassin's Creed: Brotherhood og Assassin's Creed: Revelations samt al DLC og en række kortfilm oven i.

Derudover kører samlingen eftersigende i 1080p/30fps, og udkommer en gang i november. Men hvornår i november? Ja, det lader til at Amazon Italien har svaret til os.

Ifølge web-butikken udkommer samlingen d. 17 november, som godt nok er en torsdag, men ser ganske ægte ud alligevel.

Vi afventer en officiel bekræftelse fra Ubisoft.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage