Dengang vi allerførst hørte om Sonys planer for den kommende PlayStation 4 NEO, var det i form af en række lækkede specfikationsplaner, der ikke bare gav os kodenavnet NEO, samt maskinens funktion som en form for PlayStation 4.5, men også en detaljeret plan over maskinens indmad.
Siden da har mange påstået at maskinen i grunden er meget kraftigere end de lækkede specifikationer, og at Sony eftersigende skulle have taget maskinen tilbage på tegnebrættet oven på afsløringen af Xbox Scorpio ved dette års E3-messen, men ifølge branche-insideren ZHugeEX, så vil folk der tror det blive skuffede.
Han udtalte følgende på Twitter:
"I think the people who are expecting PS4 Neo to have a huge spec boost over what was previously leaked are going to be disappointed."
Viser de tidligere specifikationer at holde stik, så er Microsofts Scorpio meget, meget kraftigere. Vi får det endelige svar i morgen ved PlayStation-mødet.