Ja, det kan godt være at denne nyhed meget vel giver sig selv, med alle de rygter der har svirret om de potentielle afsløringer der vil finde sted ved morgendagens PlayStation-møde i New York.
Nu har PlayStation i Korea dog endelig bekræftet, at firmaet i sandhed har i sinde at løfte sløret for en ny PS4-model senere på ugen. Her refererer de godt nok til en lignende konference i Hong Kong d. 8 september for det asiatiske marked, men det forventes at konferencerne er identiske.
Dog siger bekræftelsen ikke noget om om hvorvidt der er tale om Slim eller NEO, men nu er vi i hvert fald sikre. Ny hardware vil blive fremvist ved PlayStation-mødet.
Rygterne går imidlertidig på at Sony vil afsløre flere stykker hardware ved konferencen, både en NEO, en Slim og sågar også en ny håndholdt konsol.
Lige meget hvad er det værd at se med fra kl. 21 i morgen, hvor PlayStation-mødet bliver livestreamet på Youtube, Twitch og vores egen live-side