Nu kan du bruge Gamereactor-applikationen på Xbox One!

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-07

Her på Gamereactor introducerede vi for nylig vores første konsolapplikation, som leverer det aller bedste video-indhold direkte på din konsol. Nu er det blevet tid til at Xbox One-ejerne slutter sig til festen.

Vi kan glædeligt afsløre, at vores konsolapplikation udkommer på Xbox One i dag, og at den indeholder al Gamereactors Xbox-relaterede indhold, som tilgås via en smart brugerflade.

Det er ganske rigtigt, Gamereactors applikation indeholder alle vores daglige livestreams, nyhedsvideoer, interviews, gameplay-optagelser og andre gaming-relaterede programmer, såvel som tusindvis af trailere i høj opløsning, direkte på din Xbox One.

Du kan se applikationen i aktion via billederne herunder, og du kan smutte forbi lige her for at downloade den.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage