Bethesda arbejder stadig på mod-understøttelse til Playstation 4

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-09-08

Pc og Xbox One-ejere nyder allerede godt af de mange brugerskabte modifikationer i Fallout 4, og selvom Playstation 4-folket skulle få modifikations understøttelse tilbage i juni måned, er der endnu ikke noget nyt på fronten.

I et interview med Metro blev Bethesda's Marketingdirektør Pete Hines spurgt om en forklaring på hvorfor denne funktion er blevet udskudt, men nægtede at komme med en forklaring.

Derimod nævnte han kort:

"All I can say is that [the Fallout 4 PS4 mod program is] undergoing an evaluation process and as soon as it's done, and we have more info, we're gonna let everyone know."

Tidligere har der været rygter om hvordan Playstation 4 håndterer RAM-allokeringen, der gør det svært at understøtte brugerskabt indhold.

Playstation 4-ejere må desværre vente endnu på at få brugerskabt indhold.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage