Bioware har netop afsløret via Facebook, at den kommende N7-dag, en dag hvor udvikleren fejrer Mass Effect-serien med videoer, opdateringer og alt derimellem, vil byde på masser af ny information om det kommende Mass Effect: Andromeda.
Vi fik for nylig det første kig på gameplay fra spillet, så det kan meget vel være at Bioware er klar til at tale mere indgående om spillet, og måske også en udgivelsesdato.
N7 finder sted d. 7 november.