Under Sonys store Tokyo Game Show-pressekonference, indtog den ikoniske spilskaber Hideo Kojima scenen, for at dele nogle store detaljer om hans kommende PlayStation 4-eksklusive spil, Death Stranding.
Han talte en del omkring spillets navn og dets mening, som tidligere har været diskuteret, samt at han ønsker at forbinde spillere med "reb" i stedet for "pinde", altså at kamp og konflikt ikke nødvendigvis bliver spillets fokus, til trods for at genren er action.
Vigtigst af alt afslørede Kojima dog, at Death Stranding faktisk er et sandkassespil med "flere lag af frihed", samt at spillet vil indeholder "online-elementer".
Han rundede desuden af med at afsløre, at en grafikmotor er nu blevet valgt, og at Death Stranding nu officielt er i fuld produktion.