Når han ikke spiller fodbold eller er med i diverse Volvo-reklamer, så låner Zlatan Ibrahimovic sit navn til blandt andet sodavand og parfumer. Nu kan det svenske nyhedsmedie 8till5 dog rapportere, at det næste skridt for den berømte fodboldstjerne er spilbranchen.
Manchester United-angriberen har nemlig investeret heftigt i spiludvikleren Isbit Games, og er nu en officiel medejer af firmaet. Studiet har tidligere udviklet First Person Lover for Björn Borg.
Han ejer nu 12.5% af firmaet, men det vides ikke hvilken konkret rolle han vil spille. Flere udviklere fokuserer efterhånden på at lave spil om verdensstjerne som Kim Kardashian og Taylor Swift, så måske ser vi snart et Zlatan Ibrahimovic-spil?