Bethesda vil stadig gerne have mods på PS4

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-15

For nylig afslørede Bethesda via et vredt blog-indlæg, at efter månedsvis af hårdt arbejde, så har Sony afvist ideen om at have mods på PlayStation 4 for Fallout 4 og The Elder Scrolls V: Skyrim Special Edition. Vi ved endnu ikke hvorfor Sony afviste konceptet, men siden det har været under udvikling i en længere periode under Sonys opsyn, er hele sagen ganske mærkværdig.

Det forhindrer dog ikke Bethesda i at være optimistiske omkring fremtiden, for via et indlæg på Twitter fortæller VP Pete Hines, at de stadig ønsker at implementere mod-understøttelse til spillet.

"we can't get into specifics. we still want to get mod support of some kind out on ps4."

Vi ser frem til at høre mere om sagen. Hvis altså Sony har noget at sige.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage