EA fører studier sammen og former EA Worldwide Studios

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-15

Der er ikke noget nyt i at store spiludgivere laver strukturelle ændringer af deres forretning, og det er præcis hvad EA har valgt at gøre. De har nemlig valgt at sammenføre flere af deres store studier til én samlet udvikler kaldet EA Worldwide Studios, der blandt andet består af Sims-udvikleren Maxis og Bioware.

Dette blev afsløret af EA-chefen Andrew Wilson via firmaets hjemmeside, hvor han samtidig annoncerede, at disse hold bliver ledt af DICE-overhovedet Patrick Soderlund.

Ifølge Wilson vil denne omstrukturering betyde at "EA Worldwide Studios will bring our top creative talent in all of our great studios to work on EA's powerful brand portfolio and new IP."

Omstruktureringen involverer ikke én eneste fyring.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage