Hvert år afholder Blizzard deres egen Blizzcon-messe med nyheder om deres egne spil, og i den anledning kan fans købe en både fysisk og digital billet til det store show, og den store udvikler har netop meddelt hvilke digitale goder man får ved køb af en billet.
Udover at du vil blive blandt de første til at se Blizzard's nyheder, vil du få disse ting til dine spil:
World of Warcraft: En Murloc Legionaire-ledsager
Overwatch: Et Blizzcon-skin til Bastion-klassen
Diablo III: Reaper of Souls: En Diablo-ledsager
Hearthstone: Heroes of Warcraft: Et unikt cover til dine kort
Heroes of the Storm: Et Nexus Tiger-dyr der kan riddes på
Starcraft II: Legacy of the Void: En mystisk æske med hemmeligt indhold
Hvis du gerne vil være blandt de første til at se nyhederne og få fingrene i det eksklusive gear, kan du bestille en billet her. Billetten koster 30 Euro, hvilket er omkring 223 kroner.