Rainbow Six: Siege Starter Edition ude på Uplay nu

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-09-16

Tilbage i juni måned udkom Rainbow Six: Siege Starter Edition på Steam og Uplay Store, hvor det var muligt at anskaffe sig en skrabet udgave af spillet til en billigere pris.

Nu er Rainbow Six: Siege Starter Edition igen tilgængeligt, dog kun på Uplay Store, modsat juni måned hvor det også var tilgængeligt på Steam.

I modsætning til det fulde spil, så starter man i denne version kun med to operatører, med mønter nok til at købe to yderligere. Alt indhold vil være tilgængeligt i denne version som i standard versionen til fuld pris.

Synes du at 40 Euro er en for høj pris til at hoppe ind i Rainbow Six: Siege, kan du lige nu købe Starter Edition for 15 Euro på Uplay Store her, til og med den 11. oktober.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage