Udviklere fjerner Oculus-støtte over Palmer Luckey-sag

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-26

Efter en stor artikel ovre hos The Daily Beast for nylig afslørede at Palmer Luckey finansielt har støttet Nimble America, en organisation der har støttet Donald Trump, så har flere hævet øjenbrynene.

Organisationen specialiserer sig selv i det der kaldes "shitposting", og fokuserer primært på anti-Clinton meme-billeder. Det er i sig selv ikke ulovligt på nogen måde (måske bare lidt smagløst, men sagen har udviklet sig efter at flere VR-spiludviklere har distanceret sig selv fra Oculus efter at have læst artiklen. Nogle har sågar nægtet at understøtte headsettet indtil Luckey har forladt firmaet.

"Insomniac Games condemns all forms of hate speech," har udvikleren sag til Motherboard. "While everyone has a right to express his or her political opinion, the behavior and sentiments reported do not reflect the values of our company. We are also confident that this behavior and sentiment does not reflect the values of the many Oculus employees we work with on a daily basis."

Fez-udvikleren Polytron har også distanceret sig selv og det Facebook-ejede Oculus. Selvom Luckeys politiske orientering har været kendt længe, har hans støtte af Nimble America klart været kontroversiel, særligt når der er en intens stemning frem til præsidentvalget senere på året.

Tydeligvis er det selve "shitposting"-aspektet af Luckeys handlinger der genererer udviklerne, og ikke så meget at det er pro-Trump, men antallet af klagende udvikler er stadig ganske lille. Vil antallet dog stige frem til valget? Hvad tror du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage