Er dette Nintendo NX-specifikationerne?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-26

Nintendo NX er fortsat er stort mysterie, og selvom lækagesagerne er efterhånden er mange, siger Nintendo stadig intet konkret om konsollen. Maskinen bliver masseproduceret hos firmaet Foxconn, som for nylig angiveligvis skulle have startet en prøveproduktion af maskinen. Nu lader det til, at en medarbejder på fabrikken kan give os de første tekniske detaljer om NX-specifikationerne.

Via et detaljeret indlæg (der er fundet og oversat af NeoGAF), ved vi nu måske en hel del mere.

For første siger medarbejderen, at maskinen er er en hybridkonsol som mange har sagt tidligere. Den består af tre dele. Den første er en Dock, som har en kassetteindgang, en harddisk og diverse porte. Den anden er selve den håndholdte enhed, som er udstyret med en 720p-skærm på seks tommer. Den tredje del er et såkaldt "Performance Module", der indeholder et Li-Ion-batteri, en CPU og en GPU, som enten skal sættes fast på Dock eller på selve den håndholdte enhed.

To de to kandidater til at levere hestekræfterne er en aPascal-enhed fra nVidia eller en A9 fra AMD, de to konkurrenter som tidligere har kæmpet om at levere processorer til Xbox og PlayStation.

Sagt på en lettere måde, så kan den håndholdte enhed klare ganske simpel grafik, men sætter man Perfomance Module til, enten derhjemme eller på farten skulle konsollen kunne levere grafik det er lidt værre end PS4, men angiveligvis hurtigere end Xbox One ifølge kilden.

Dette er endnu ikke bekræftet af Nintendo, selvfølgelig, så tag det hele med et gran salt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage