Bethesda arbejder på alternativer til at få Fallout 4 mods på PS4

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-26

For nylig blev det afsløret af Bethesda, at mods i hverken Fallout 4 eller det kommende remaster af The Elder Scrolls V: Skyrim vil ramme lige foreløbig, og det skyldes hovedsageligt at Sony ikke vil gå på kompromis med deres standarder for brugerskabt indhold. Bethesda har desuden også en vision for mods, men de ønsker ikke at implementere halve løsninger.

Det betyder dog ikke, at udgiveren ikke arbejder på alternative måder at implementere mods. Bethesdas kommunikationschef har nemlig udtalt på Twitter, at de forsøger at gøre mest muligt for PlayStation 4-spillere:

"I assure you we don't lack for alternatives. We are trying to do the most possible for PS4 players"

Selvom dette langt fra er en bekræftelse af mods på PS4, er det alligevel forfriskende at se, at Bethesda virkelig forsøger at omgås Sonys strikse regler, så PlayStation-ejere kan få mods i en eller anden kapacitet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage