En klinik i Washington behandler "video game addiction"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-09-30

Man kan blive afhængig af mange forskellige ting, og spil er en af dem. Nu, takket være en dybdegående artikel fra Polygon, kender vi til en særlig klinik i Washington, som specialiserer sig særligt i "video game addiction".

Klinikken hedder ReSTART, og er blevet grundlagt af Dr. Hilarie Cash, som lagde mærke til denne afhængighed hos en række patienter i 90'erne. De var, ifølge Cash, både afhængige af internettet og af spil.

Hun mente dog ikke at systemet, på daværende tidspunkt, kunne håndtere disse lidelser, så hun tog sagen i egen hånd og åbnede en særlig klinik.

Klinikkens patienter er som regel mænd imellem 18 til 28, og de bliver indlagt af deres bekymrede familier. Den primære grund til indlæggelsen er depressive tendenser, hvor familien mener at patienten benytter spil og internettet som eskapisme.

Hvad synes du om dette tiltag? Er det helt naturligt, eller igen en misforståelse af spil som underholdningsmedie?

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage