Der har længe været tale om, at spilbranchen løbende er ved at overgå til at være en digital medieform, og nu bakker en række nye tal op omkring det argument. Ifølge en detaljeret rapport fra dataanalytikerne hos SuperData Research, tjente digitale spil over $6.1 milliarder i august måned alene, og det repræsenterer en stigning på 11% i forhold til samme måned sidste år.
"A batch of successful releases across console, PC and mobile drove double digit year-over-year gains in market growth," siger firmaet i en meddelelse.
Her refererer de til Clash of Clans, World of Warcraft: Legion og League of Legends som særligt store digitale indtjeningskilder, men en stor del af indtjeningen skyldes også Pokémon Go og No Man's Sky.
No Man's Sky tjente eksempelvis $78 millioner i digitale salg.