Final Fantasy XV er nu i "data lock"-fasen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-10-03

Mange blev bekymrede for kvaliteten af Final Fantasy XV da spillet blev skubbet fra den originale udgivelsesdato d. 30 september og helt til d. 29 november, men det lader nu til, at Square Enix virkelig er ved at være i mål med udviklingen.

I det nyeste kapitel i Active Time Report-videoserien fortæller instruktør Hajime Tabata nemlig, at spillet lige nu er i "data lock", altså at der ikke længere bliver tilføjet nyt indhold til spillet.

I stedet bruger holdet tiden på at knuse tekniske fejl og generelt finpudse spillet, og mange journalister har da også kunne rapportere, at spillets billedehastighed var drastisk forbedret i den version der var spilbar ved den nylige EGX-messe.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage