Halloween er så småt ved at være på vej, og det fejrer Capcom ved at udgive en udvidelse til Street Fighter V, der vil bringe spillet i Halloween-stemning.
Det er endnu uvis om alle karaktererne får Halloween-kostumer, men indtil videre er Ryu, Charlie, Vega, Cammy, Necali, Alex og Juri blevet bekræftet i at skulle få nye kostumer.
Udvidelsen for kostumer er allerede tilgængelig og vil koste omkring 30 kroner, mens den nye bane, der blandt andet har en masse græskar, vil koste 15 kroner, når den lander engang i næste uge.