Siden udgivelsen tilbage i juli måned har Pokémon Go mistet et utal af spillere. Der er dog stadig mennesker, der endnu ikke har kunne slippe den mobile dille, deriblandt den norske statsminister Erna Solberg.
Den 4. oktober blev statsministeren ifølge IBTimes altså fanget på et kamera inde i parlamentet, hvor hun fokuserede mere på sine Pokémons, end den reelle debat der var igang.
Under en officiel rejse til Slovakiet i august måned, udtalte Solberg desuden, at hun håbede på at fange nogle sjældne Pokémons, imens hun besøgte landet. Solberg er dog langt fra den eneste norske politiker, der er blevet fanget med det populære spil.
Til et møde tilbage i august måned vedrørende den nationale sikkerhed, sad Trine Skei Grande med hendes mobiltelefon og kiggede på sine Pokémons. Hun svarede senere på Twitter, at hun følger bedre med i debatten, når hun sidder med flere ting på én gang.
Om det er sandt, eller om politikerne endnu engang lover for meget, vides dog ikke.