Hent Dungeon Keeper gratis til PC

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-10-08

Hver måned udgiver EA et spil gratis på deres Origin-platform, og i denne uge er det klassikeren Dungeon Keeper der gives ud.

Det snart tyve år gamle strategispil blev i sin tid udviklet af Bullfrog, med Peter Molyneux bag roret, og blev i sin tid populært grundet sin specielle tilgang til strategispil, samt den sorte humor.

Så er du i humør til at grave din egen grotte, have en masse undersåtter i form af onde monstre, og har lyst til at slå hjelmen ind på krigere der søger guld og hæder, så hent Dungeon Keeper idag på Origin ganske gratis.

Og så må EA godt lave en værdig efterfølger, tak.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage