Duke Nukem 3D: 20th Anniversary Edition World Tour udkommer på mandag, og ønsker du en fysisk udgave af spillet, bør du nok tjekke landets Gamestop-butikker først. For tilsyneladende kan den fysiske udgave af spillets kun findes i deres kæde.
På den amerikanske Gamestop-hjemmeside står der, at Duke Nukem 3D: 20th Anniversary Edition World Tour er Gamestop-eksklusivt. En Twitter-bruger spurgte Gamestop, om det kan passe at den fysiske udgave af spillet er eksklusivt til Gamestop, hvor det bliver bekræftet, at det er tilfældet.
Om det samme vil gælde i Danmark, vides ikke. Men vi kunne forestille os at den eksklusive aftale er gældende globalt.
Er du klar til endnu engang at redde labre damer fra de uhygellige rumuhyrer i bedste Duke-stil?