Ny Grand Theft Auto V-modifikation tilføjer eksploderende Samsung-telefoner

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-10-11

Samsung må siges at være i krisetider efter at have udgivet deres nyeste Smartphone, Samsung Galaxy Note 7, da den desværre har det med at eksplodere. Produktionen af telefonen gik i stå, indtil den nye version kom i omløb, der desværre også havde tendens til at eksplodere.

Men vi elsker eksplosioner, og eksplosioner kan bruges som våben, så hvorfor ikke tilføje det til Grand Theft Auto V?

En GTA V-modifikation tilføjer Samsung Galaxy Note 7 til våbenarsenalet, hvor den fungerer som en Sticky Bomb. Telefonen klistrer sig til alle underlag, hvorefter der ved en tryk på en knap får den til at lave en lidt større eksplosion, end den rent faktisk laver i virkeligheden, hvilket kun gør det endnu sjovere.

Køb din Samsung Galaxy Note 7 ved den nærmeste våbenbutik.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage