Denne uges tilbud med Deals With Gold på Xbox-butikken

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-10-11

Denne uges tilbud på Xbox Live bringer både 2. verdenskrig og stjernekrig med sig, da der er gode tilbud på både Xbox One og Xbox 360.

Xbox One-spillere kan nyde Star Wars: Battlefront, hvor 35% af prisen er skåret fra, og hvis man savner 2. verdenskrig, er Call of Duty 2, Call of Duty 3, samt Call of Duty: World at War allesammen på tilbud til 75 kroner stykket, og disse kan alle spilles på Xbox One, såvel som på Xbox 360.

Det uhyggelige Dead Space er også nedsat med 50%, og selvom Red Dead Redemption er titlen med den mest beskedne rabat, er der trods alt blev skåret 35% af prisen her. Disse kan også spilles på Xbox One.

For at se den fulde liste over de mange spil, der i denne uge er på tilbud, kan vi anbefale at tage et kig på Major Nelson's lange liste.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage