Fire nye Xbox 360-spil finder vej til Xbox One

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-10-14

Langsomt stiger antallet af Xbox 360-spil der kan spilles på Xbox One, og nu har community manageren Larry "Major Nelson" Hryb afsløret gennem Twitter, at fire Xbox 360 titler har fundet vej til Xbox One.

Det er ikke blockbusters der denne gang dominerer, men mon ikke nogle alligevel bliver glade for at kunne få et gensyn med Jurrassic Park: The Game, Battlestations: Midway, Dragon's Lair samt Le Tour de France 2011? Det håber vi ihvertfald.

Muligheden for at kunne spille Xbox 360-spil på Xbox One har vist sig at være en stor succes, og mange af de ældre spil har igen fået liv i onlinedelen, efter at være blevet tilgængelige på Xbox One.

Red Dead Redemption, Call of Duty 3, Call of Duty: World at War samt mange andre titler bliver spillet på Xbox One, og er stadig populære blandt Xbox One-spillere.

Hvilket Xbox 360-spil kunne du tænke dig at se på Xbox One?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage