Pokémon Go bliver parodieret i ny Maroon 5-musikvideo

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-10-17

I et spinkelt håb om at verden endnu en gang vil blive gjort opmærksom på deres musik, har bandet Maroon 5 netop udgivet en ny musikvideo til deres nyeste single "Don't Wanna Know", som er en parodi på Pokémon Go.

I videoen bevæger Adam Levine og kompagni sig rundt i store Pokémon-inspirerede kostumer, og naturligvis fanger de hinanden med smartphones.

Der er prominente gæster såsom Vince Vaughn og Sarah Silverman, men den egentlige fortolkning af kildematerialet... ja, den er speciel.

Pokémon Go er fortsat utrolig populært på trods af et stort fald i den samlede brugerbase. Ønsker du med selvsyn at se Maroon 5's fortolkning af videoen, så kan du se den lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage