Rockstar er så småt begyndt at skrue op for varmen med to billeder, der angiveligvis bekræfter at et nyt Red Dead-projekt er i støbeskeen. Dog, ifølge én journalists kilder, så får vi en rigtig trailer inden længe.
Hugh Langley, der er tidligere skribent hos TechRadar og nu nyhedschef for Wareable har nemlig skrevet via Twitter, at en kilde har fortalt ham, at en trailer for Red Dead Redemption 2 udkommer torsdag.
Dog siger han:
"Though tbh wouldn't surprise me if R* decides to fire earlier"
Det lader til at Langley har fat i en pålidelig kilde, men i forhold til selve udgivelsesdatoen, mener han ikke at vi kommer til at spille spillet før 2018.