Mattel og Etermax på vej med Pictionary

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-10-18

De fleste af Gamereactors læsere har nok prøvet at spille Pictionary med vennerne (eller blevet tvunget til det under sociale familiesammenkomster). Skulle du være i samme båd, og er du måske endda blevet grebet af tegne-quizzen, så er der godt nyt.

Legetøjsgiganten, Mattel og folkene bag quiz-spillet Trivia Crack er nemlig gået sammen om at levere en udgave af det kendte spil til mobiler og tablets.

Pictionary udkommer derfor til Android og iOS inden udgangen af året. Med tanke på at touch-skærme er fortrinlige til at tegne på, så er dette en udgave, vi er lidt spændte på at se om lykkes.

Første billede lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage