Nintendo Switch er ikke kompatibel med 3DS- eller Wii U-spil

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-10-24

For længe siden var bagudkompabilitet en selvfølge på konsolmarked, og spillere verden over så det som absolut nødvendighed, at deres nye konsol kunne spille de fysiske spileksemplarer fra den forgående generation.

Med tiden er dette dog blevet lidt af en sjældenhed, og det har mange afventet Nintendos strategi på området med deres nye konsol, der for nylig blev afsløret som Nintendo Switch.

Kan den så spille fysiske 3DS- eller Wii U-spil? Nej, det kan den ikke.

Ifølge en ny artikel ovre hos det japanske spilmagasin Famitsu, vil Switch ikke kunne afspille fysiske versioner af 3DS- eller Wii U-spil.

Dog siger Nintendo ikke om bagudkompabilitet på digital vis vil være en del af Switch, altså ved hjælp af det man kalder emulation.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage