Uncharted-filmen får ny instruktør

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-10-26

Uncharted-filmen har befundet sig i et limbo i en lang periode, og har både fået og mistet crew-medlemmer før. Nu lader det dog til at filmen for alvor er begyndt at røre på sig, for der er fundet en ny instruktør.

Ifølge The Hollywood Reporter er det Shawn Levy der skal instruere filmen, og han har tidligere stået bag flere Stranger Things-afsnit, Real Steel og alle tre Night in the Museum-film.

Det er fortsat Joe Carnahan der arbejder på manuskriptet, og lige nu har filmen ingen udgivelsesdato, da Sony for nylig fjernede den fra deres kalender.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage