Steep var for nylig tilgængeligt via en lukket alpha for en række udvalgte spillere, men nu lader det til at Ubisoft vil blæse dørene af hængslerne før spillet udkommer i december.
Firmaet har netop afsløret via en pressemeddelse, at en beta weekend vil finde sted imellem d. 10 og 14 november, og selvom de inviterer langt flere spillere i denne omgang, så skal du stadig registrere dig på den hjemmeside.
Weekenden efter vil der være en helt åben beta, hvor alle kan deltage.
Steep udkommer endelig på PlayStation 4, Xbox One og PC d. 2 december.