Nogle ovre hos det sociale mediehold hos DICE har tydeligvis fortrudt dele af en igangværende kampagne for Battlefield 1, for en række af studiets indlæg på diverse sociale medier er blevet taget ned, og en officiel undskyldning er blevet udstedt.
Du kan se de billeder der er tale om herunder (via ShackNews), og det som der har været genstand for kritik har hovedsageligt været hashtagget #justWWIthings, som mange har ment er en smule ufølsomt. Nu har EA udstedt følgende undskyldning:
"We would like to apologize for any offense caused by content in the last 24 hours posted on the @Battlefield Twitter account. It did not treat the World War 1 era with the respect and sensitivity that we have strived to maintain with the game and our communications."