I dag er Rockstar blevet lidt mere glade. Tilbage i maj havde de afsendt 65 millioner kopier af Grand Theft Auto V, men selvom denne vanvittige præstation i sig selv er unik, så er det bare fortsat.
Under kvartalsrapporten fra Take-Two kom det frem at intet mindre end 70 millioner kopier er blevet smidt afsted til butikkerne, en vanvttig rekord for et spil, og et salgstal (omend at der er tale om afsendte kopier, og ikke antal solgte) der næppe blive slået lige med det samme. Det har ganske vist også taget tre år at nå dertil, men at et flere år gammelt spil fortsætter med at sælge i millionvis er fuldstændigt uhørt. GTA IV solgte til sammenligning +25 millioner eksemplarer.
En ting er sikkert, det bliver ikke penge Rockstar kommer til at mangle de næste mange år.