Rygte: Nyt 3D Mario-spil udkommer samtidig med Switch

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-11-07

For nylig blev den nyeste Nintendo-konsol endelig afsløret, og den hedder Switch. Vi fik dog kun en relativt kort trailer, men i denne video bliver der vist hvad der ligner et nyt 3D Mario-spil.

Der hersker fortsat debat om hvad der egentlig er tale om her, men sidenhen har den notoriske Nintendo-insider, Emily Rogers, sagt via Twitter, at der faktisk er tale om et stort nyt Mario-spil, og at det desuden er praktisk talt færdigt.

Hun har samtidig sagt, at det ikke ville komme bag på hende hvis Mario erstattede The Legend of Zelda: Breath of the Wild som stor udgivelsestitel til Switch i marts.

Hvordan ønsker du at det nye 3D Mario-spil skal fungere?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage