Selvom Call of Duty-serien traditionelt set klarer sig en del bedre på konsollerne end på PC (som i øvrigt er mærkværdigt når man tager seriens rødder i betragtning), så maler spillets Steam-statistik et ret sørgerligt billede for det seneste kapitel i serien, Call of Duty: Infinite Warfare.
I løbet af de seneste 24 timer har spillet toppet med omtrent 15.436 spillere. Det er mindre end Path of Exile, Euro Truck Simulator 2, Left 4 Dead 2, Smite og Farming Simulator 17. Spillet ligger lige nu på plads 39 under de mest spillede ifølge tjenestens egen statistik.
I det mindste er spillet foran Call of Duty: Modern Warfare Remastered. Det kan sagtens være at spille vil samle mere opmærksomhed over tid, men normalt ser vi den største spillerinteresse i åbningsweekenden.