Ny The Division-udvidelse handler om overlevelse

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-11-09

Den nye The Division-udvidelse, med det passende navn Survival, bringer en ny spiltype til spillet, hvor det gælder om at overleve længst muligt, så man kan blive reddet. Det afslørede Ubisoft gennem Twitch.

I den nye spiltype er der 24 spillere fordelt i hele byen på det originale kort, hvor det gælder om at overleve i to timer, uden at blive dræbt af andre modstandere. Udover 23 andre modstandere i form af rigtige spillere, vil der også være computerstyrede modstandere, som kendt fra den almindelige kampagne, der kan slå dig ihjel.

Det er dog ikke den eneste trussel, for ens karakter er nemlig sulten, dehydreret, og fryser i den forfærdelige vinterstorm, som også var grunden til dit helikopterstyrt.

Der er endnu ingen dato på udgivelsen af udvidelsen, men ejere af sæsonkortet kan allerede afprøve den nye spiltype på testserverne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage