Hele verdenen har spændt fulgt med i det amerikanske valg, og som alle politisk engagerede ved, så kan ens følelser hurtigt løbe løbsk under en så hed debat som denne.
En Lead Designer fra Ubisoft, Mat Stomp, har dog vist sin utilfredshed på en meget uheldig måde, idet han opfordrer til mord på Donald Trump, der som bekendt har vundet det amerikanske valg i år.
På Twitter skriver Lead Designer Mat Stomp:
"If Trump is president the first country to step up an do a covert OP assassination will be the silent hero that saves us all."
Læser man kommentarerne, tager de fleste folk afstand fra denne kommentar. En person kaldet Jock Nerd viser et link til Neogaf-forummet, hvor hans Tweet diskuteres, mens andre forsvarer Stomp, ved at sige man ikke skal kommenterer hans tweet, da han er far til to, og han kan risikere at blive fyret for sin uheldige tweet-besked.
Stomp har i en senere tweet skrevet, at han tilsyneladende fik drukket lidt for meget under valgaftenen, men har ikke taget afstand fra sin oprindelige tweet-besked.