Når Dishonored 2 udkommer på fredag, kan du desværre ikke forvente at spillet starter op, når du smider skiven i din Playstation 4 eller Xbox One.
Nogle heldige spillere har fået en tidlig kopi med posten, og de er blevet mødt med en 9 Gigabyte stor opdatering på begge platforme. Ifølge brugerne, så retter den store opdatering grafiske problemer i spillet, samt andre mindre tilføjelser. Dette skal dog tages med et gran salt, da der endnu ikke er udkommet en officiel udmelding om hvad den indeholder.
Digitale købere skal dog ikke bekymre sig om opdateringen, da den allerede er forudindlæst i de 48 Gigabyte, som spillet fylder.