Super Mario Run repræsenterer en stor forretningsforandring for Nintendo, imens de langsomt satser mere og mere på mobilmarkedet. Spillet blev afsløret ved en Apple-pressekonference tidligere på året, men det var uden pris eller udgivelsesdato.
Nu har vi begge dele.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nintendo vil spillet udkomme på iOS d. 15 december, og koster $9.99 for den fulde version.
Der kommer også til at være en gratis version af spillet, som tilbyder begrænset adgang til spillets tre modes.
Spillet er kompatibelt med iPhone, iPad og iPod Touch der kører iOS 8.0 eller senere versioner.