Hideo Kojima modtager ærespris ved dette års Game Awards

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-11-19

Efter Metal Gear Solid V: The Phantom Pain udkom sidste år, blev forholdet imellem Hideo Kojima og Konami hurtigt til forsidestof. Dette resulterede i at Kojima forlod firmaet, men det betød også, at Konami fik stoppet skaberen i at modtage en ærespris ved The Game Awards i 2015.

Nu er der dog gået et år, og Kojima er nu i gang med det PS4-eksklusive Death Stranding sammen med sit eget studie, Kojima Productions.

Han er med andre ord fri fra Konami, og derfor vil han, som afsløret af værten Geoff Keighley via Twitter, modtage sin pris ved dette års show.

Denne pris hedder Industry Icon Award, og den bliver uddelt under programmet d. 1 december, hvor Kojima er til stede.

Stort tillykke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage