Nyt reality-program vil bygge CS:GO-hold fra bunden

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-11-21

Reality-programmer har det med at komme på mere og mere tossede koncepter for at fange seerenes opmærksomhed, og nu lader de til at være ankommet til eSports-scenen.

Kanalen The International Format Group har nemlig afsløret Gamerz, et nyt reality-program der går ud på at samle et Counter-Strike: Global Offensive-hold, og hvor hele processen livestreames 24/7 i bedste Big Brother-stil.

Til DreamHack kan alle skrive sig op, og af alle deltagere vil bare 12 blive udvalgt til at være med i udsendelsen. Derefter bliver de indlogeret i en bygning, hvor de skal spille for en plads på holdet.

Hvad synes du om konceptet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage