Selvom Pokémon-serien har fået gigantisk succes på de håndholdte konsoller siden det første kapitel, har serien aldrig rigtig gjort indtog på hjemmekonsollerne - men det kan være at det vil ændre sig nu.
Ifølge Eurogamer vil det nyligt udgivne Pokémon Sun/Moon til 3DS blive genudgivet på Nintendos kommende konsol, Switch, i form af "Pokémon Stars".
Derudover siger deres kilde, at denne nye version vil indeholde ekstra Pokémon, samt mulighed for at bytte med 3DS-versionen via Pokémon Bank.
Ville du spille Pokémon på det store fjernsyn?