Selvom HTC Vive og Oculus Rift både præsenterer mere helstøbte VR-oplevelser og udkom først på markedet, kan de fleste vist blive enige om, at det er PlayStation VR der vil introducere Virtual Reality for den bredeste skare af gamere.
Det skyldes hovedsageligt tilgængelighed, og det er denne tilgængelighed der nu har givet PlayStation VR en plads blandt de 25 bedste opfindelser i 2016 af Time Magazine.
Denne liste består af de største opfindelser hvert år, og i år deler PlayStation VR listen med blandt andet en elpære der kan svæve og Elon Musks solpaneler der ligner et ganske almindeligt tag.
Her er hvad Time har skrevet om PlayStation VR:
"People typically have to shell out thousands of dollars—not just for a headset (like the $800 HTC Vive), but for a computer that's powerful enough to support it. Sony's PlayStation VR, by contrast, is designed to work with a console that millions of people already own: the PlayStation 4."